| Lægealant er en ældgammel lægeplante tilbage til antikken. Det var hovedsageligt roden, der har været anvendt. Roden bruges mod kighoste, som pest- og ormemiddel. Den
skulle være urindrivende, udstøde dødt foster og modvirke forstoppelse. Den knuste rod blev brugt i omslag ved lårsmerter, spist med honning lindrer den mod hoste. Den har også været brugt mod astma, halssygdomme, og meget
andet. Om lægealanten er der sagt, at den "bevarer fysisk tiltrækningskraft, og holder vore kvinders teint uskadt, både i ansigtet og på resten af kroppen". Det er også sagt, kvinderne, ved at bruge den, opnår en
slags tiltrækningskraft og sexappel. Henrik Harpestræng var af en noget anden opfattelse. Han mente, at hvis når lægealanten bliver spist "beroliger og stiller den kødets lyst". (Hortulanus, s. 98) I det hele taget har
planten været meget anvendt både udvortes og indvortes. Endda røgen kunne fordrive lus og lopper. I dag anvendes lægealant i medicinalindustrien. Roden af lægealant indeholder en æsterisk olie, hvis hovedbestanddel
er den bakterie dræbende alantolacton (alant-kamper). Roden indeholder også op til 40% polysakkeridet Inulun, der kan erstatte sukker i diabetikeres mad. Bakkenellike (Diánthus
deltoides)
Bakkenellike har 15-30 cm høje, fåblomstrede stængler og smalle blade. Det er en vild- og stenbedsplante med mørkerøde blomster, men den findes også i flere sorter med hvide, mørkerosa
og purpurrosa blomster. Bakkenellikens kronbladene er mørkerøde med hvide prikker og mørkere ved grunden. Sammen danner de mørke pletter en kreds omkring blomsterbunden, hvor nektarrummet er så dybt, at kun sommerfuglens
lange snabel kan nå derned. Kronbladene har en takket rand. Bakkenellikens har spæde blomster, der sidder i enden af de 15-30 cm høje stilke, der skyder op fra løse bladtuer. Den ses overalt i Danmark på tørre
marker og bakker. Blomster juni - september Fremgangsmåde Anvend de udsprungne blomster. Blomsterne plukkes og frigøres fra de grønne bægerblade og kommes på flaske (det er vigtigt, at hele blomsterbunden,
som gemmer en fin aromatisk honning, følger med), hvori de dækkes med alkohol og trækker ca. 3 døgn. Essensen filtreres fra og kan fortyndet bruges med det samme, men essensen vinder ved lagring. (Bellis perénnis)
En
lav plante med roset stillede grundblade og 5-15 cm. høje blomsterskafter, som hver ender med en enkelt rød kurv, der har hvide eller røde rnadblomster og gule skiveblomster.
Almindelig på græsmarker, langs enge og vejkanter
og som regel på enhver græsplæne. Blomstrer marts - november. Fremgansmåde: De frisk udsprungne blomster skal trække i et døgn Folkemedicinsk brug: I folkemedicinen anvendes et udtræk
af hele planten mod forstoppelse | Almindeligt kendte træer, der har knopper med taglagte knopskæl og lagdelt, hvid kork. Hanraklen er altid fremme året før blomstringen, og
inden for hvert raklesæt findes tre blomster med 2-bladet bloster og 2 støvdragere. Hos hunraklen støtter skællene 3 nøgne blomster. Frugten er en vingefrugt, der sammen med rakleskællene ved modenheden falder ved fra
aksen. Birkeslægten tæller i alt ca. 40 forskellige arter, hvoraf kun 3 er oprindeligt vildtvoksende her i landet. Birk var sammen med bævreaspen de første skovdannende træer her i landet. |
Fremgangsmåde: | | De friske birkeskud, før de folder sig ud til blade. Det giver
en fremragende lysegrøn bitter med en eminent smag (Menyánthes trifoliáta)
Bukkeblad er en kraftig sumpplante, der har meterlange, krybende stængler og 3-koblede blade
på oprette stilke med kløverlignende blade.
Hvide blomster sidder i opret klase på 10-40 cm høje skafter. Kronerne er røde på ydersiden, men hvide og frynsede indeni.
Bukkeblad bestøves af humlebier,
som er kraftige nok til at trænge frynserne i blomstersvælget til side og gå ned til nektaren.
Gror langs åer og bække, ved kildevæld - altid på fugtige steder.
Det formodes at bladenes bitre smag, som særligt
gedebukke kan lide, har givet den navn. På grund af dens blades form kaldes den også bitterkløver. Blomstrer maj-juni.
Årstid: Maj, juni blomster, bladene kan anvendes hele året.
Fremgangsmåde | | Anvend de blomstrende skud eller de grønne blade (mere bitre). Trækketid: 3-4 dage |
Folkemedicinsk brug | | Udtræk af tørrede blade anvendes som mavestyrkende middel. Bukkeblad har med varierende succes været brugt par århundreder. Specielt har den i tidligere
tid været brugt mod skørbug, udvendig ved afvaskning af skørbugssår, som derefter dækkedes med kogte eller friske blade. Bukkeblad har været anset som virksom mod kræft og er af kvaksalvere og plattenslagere blevet
solgt som sådan op til i dag. Bladenes indhold af bitterstof indgår i mange præparater, som særligt er blevet brugt mod mavebesvær. Som blodrensende middel og mod gigt har man af dens tørrede blade lavet te, mens dens tykke
rod under misvækst er blevet malet som brødkorn. | Andet | | Bladene har været anvendt som tobakserstatning.
Bukkeblad har også været anvendt som krydderi i øl. Bjørneklo | | (Heracléum sphondylium) | | En flerårig op til 2-3 meter høj plante med store fjersnitdelte blade på en stærkt
behåret og furet stængel. Den store flade skærm er fyldt med talrige små, let grønlige blomster, ofte med et rosa skær. Den blomster juli-august. Bjørneklo er vildtvoksende overalt i Danmark. Bjørnekloen
har ord for at være giftig, og det er rigtigt, at hele plantens saft indeholder er stof, der hos nogle fremkalder en voldsom hudeksem. | Fremgangsmåde
| | Roden. Kun roden anvendes - den er ikke giftig. Hent roden ud på efteråret, når stænglerne er udtørrede - brug handsker. Roden renses godt, skæres
evt. skiver, før den fyldes på et glas og dækkes med snaps. Trækketid: 2-3 uger. Fortyndes. Bjørneklo bitter ændrer smag under udviklingen. Den vil først være sødlig jordagtig, derefter peberrodslignende
og senere som en stærk kvan. Tormentil - potentil - blodrod | | (Potentilla
erécta) | | En 10-30 cm høj flerårig plante med tyk, forvredet, indvendig rød jordstængel. Den har spinkle grenede stængler
med 3-5 fingrede blade og gule, 4-tallige blomster på tynde oprette stilke. Tormentil er uden lugt. Almindelig på enge, i heder og på morbund i skove. Blomstrer juni-august. Vi er interesserede i den 3-8 cm rodstok, som sidder lige under
bladrosetten. Der er forskellig meninger om, hvornår roden skal anvendes, men juni-august er nok den bedste periode. | Fremgangsmåde
| | Roden graves forsigtigt op. Alle smårødder fjernes og tormentilen skylles under den kolde hane. Brug en børste og lad den tørre. Herefter skæres roden
i skiver og kommes på flaske. Brug rigeligt med snaps. Når rodskiverne er dækket med snaps og fylder 1/3 skal der hældes ydeligere 2/3 snaps i glasset. Den skal trække med alkohol i ca måned, hvorefter den dejligt brunrøde
essens sies fra. Denne guddommelige snaps drikkes fortyndet (1:10). Roden kan i skiveskåret stand fryses eller tørres til senere brug. Hvis tormentilen fryses, skal den tøes op i snaps. |
Folkemedicinsk brug | | Tormentilen har været anvendt som lægeplante til både indvortes od udvortes brug. Indeholder indtil 20% tomentilgarbesyre, samt tormentilrødt,
kinovasyre og kinovin. Er anvendt som sammensnerpende middel ved diarré. Blåbær |
| (Vaccinium myrtillus) | | En 15-40 cm. høj, løvfældende dværgbusk med kantede og grønne
grene. Blåbær har helrandede blade og nikkende, hvide eller blegrøde blomster med krukkeformet krone. Bærrene er overraskende nok blå. Blåbær vokser på hedebakker og i skovområder (modbund) i Jylland.
Sjælden andre steder. Blomstrer juli (august). | Fremgangsmåde | | De
blå bær skylles evt., tørres og fyldes på glas. et syltetøjsglas, der kan lukkes tæt fyldes ½ til 2/3 med bær og helt med snaps. Bærrene bør stå længe i brændevinen, ca.
3 måneder. Herefter filtreres den. Hviler derefter 4-6 måneder, før den evt. fortyndes. Bør herefter ikke gemmes for længe. | Folkemedicinsk
brug | | De tørrede bær har været anvendt mod skørbug. De tørrede blade har været anvendt mod mavesygdomme | Andet | | Blåbær har været brugt i vinfremstilling som farvemiddel. Blåhat
| | (Knaútia arvénsis) | | Blåhat tilhører kartebollefamilien og er en 30-50
cm høj stivhåret plante med aflange, groft takkede grundblade og fjersnitdelte stængelblade. Blomsterne er lilla med 4-delt krone og samlet i flade, kurvelignende strande, hvori rnadblomsterne er størst. Den er forskellig fra Djævelsbid
på de delte blade. Almindelig på markeder og overdrev. Blomster juni-august. | Fremgangsmåde | | De friske blomsterhoveder afklippes, skylles, tørres. Trækker i 4-5 døgn, filtreres og hviler i ca. 2 uger. Der går ca. 60 blomsterhoveder til 1 hel falske snaps. Blåhat bitteren er mild og
aromatisk med en fin eftersmag. | Folkemedicinsk brug | | Anvendtes tidligere til både indvortes og udvortes brug.
Skovmærke - bukkar - mysicke (Asperula odorata) Flerårig plante 10-30 cm høj plante, som kendes på de 8 kransstillede blade og de små hvide blomster i toppen. Den findes i
skoven i tætte grupper og blomstrer når anemonen sætter frø. Afhængig af fremgangsmåden er den bedst i midten / slutningen af maj måned. Fremgangsmåde Blomsterne
De hvide blomster puttes i en flaske og overhældes med snaps og trækker i 1-2 døgn. Filtreres og fortyndes efter smag. Topskuddene De friske topskud fyldes på flaske
og dækkes med snaps i et døgn. Filtreres og fortyndes efter smag Tørrede skovmærker Hvis man trækker på tørrede skovmærker får brændevinen
en meget stærk sødlig smag. Tørrede brune (og velduftende) skovmærker trækker ca 14 dage. Derved fremkommer en brændevin med en meget sødlig smag Folkemedicinsk brug
Skovmærke har været brugt som lægeplante for hjerte og lever. For barslende kvinder bandtes skovmærke under fødderne for at fremme fødslen. Til fodbad blev udtræk fra skovmærke brugt mod træthed i
fødderne Anden anvendelse Har man været uheldig med en hjemmelavet vin - eller købt en dårlig og meget sur hvidvin - kan man med fordel fylde på med skovmærke. Tidlige
bandtes unge skovmærkeskud sammen til kranse og hængt op under loftsbjælkerne for vellugtens skyld. De kunne også gemmes i kister og skuffer som middel mod møl m.m.
| Citronmelisse - Hjertensfryd (Melissa offinalis) | | Citronmelisse er en kraftig,
bladrig plante fra Sydeuropa. Det er en flerårig citronduftende urt, som er op til 80 cm. høj. Den er meget almindelig i haver og findes ofte forvildet på skyggefulde steder. Tilna | | Fremgangsmåde:
De friske grønne blade trækker i en uge i snaps og filtreres herefter. | | Folkemedicinsk brug: Bladene kan bruges mod nervøse mavekramper, opkastninger og søvnløshed. Den er meget
beroligende og kan fremme afslappelse og standse begyndende migræne. Virker lindrende til ømme led. Den blev også brugt mod smerter i livmoderen, trangbrystighed, tandpine, bistik, hundebid, skab, ringorme m.m. | | Andet: Den går også under betegnelsen hjertensfryd, da dent idligere blev brugt mod hjertesygdomme og tungsindighed. Soldug - Drosera - Jomfru Marias tårer | | (Drosera rotundifolia) | | Inden beskrivelsen nedenfor
skal det understreges, at soldug er en fredet plante. Der findes findes tre arter og de er alle de eneste kødædende planter i Danmark. For det andet indeholder Soldug et euforiserende stof der for nogle folk måske kan have en negativ virkning.
Så er det sagt og understreget, at man bør lade fredede planter være i fred. De er jo ikke blevet fredet for sjov skyld. Vores nabos og vores egne børn skulle jo også gerne have fornøjelsen af at se og opleve denne fortryllende
plante. Nedenstående bør derfor betragtes som et historisk afsnit. Det var hvordan man gjorde dengang. I dag undlader man at lave snaps på Soldug. Soldug er en insektædende plante med rosetstillede grundblade, som bærer stilkede
røde kirtelhår, der udskiller en slim, hvormed planten fanger og fordøjer smådyr. De små hvide blomster sidder på 6-15 cm høje bladløse stængler. Blomsterne har fem støvdragere og tre frugtblade.
Er ret almindelig på vådområder i heder, på kanten af vandhuller, men også flydende ovenpå mos og alger. Blomstrer juli-august |
Fremgangsmåde | | Anvend bladene. Soldug tages op hel. Bladene klippes af og kommes på falske, hvorefter bladene dækkes med alkohol. Her trækker den 3-4
dage og filtreres. Hvis man er "lidt sart" må urten plukkes midt på dagen og inden blomstringstiden, så man kan puste de insektrester af, der ligger på den. Den mere pilleagtive fremgangsmåde, er kun at anvende dråberne på bladene. | Folkemedicinsk brug | | Soldugbrændevinen anses for at være
en livseleksir uden lige. Dens klare dråber blev brug mod vorter, ligtorne, fregner og ringorm. Som omslag blev den anvendt mod sår og insektstik. Den har været brugt til hostesaft i vore dage.. | Grå bynke (Artemisia vulgaris) | | Grå
bynke er en flerårig urt med en 60-120 cm høj stængel med grå hår. Denne plante er meget almindelig på rydninger, langs markskel og veje. De fjersnitdelte blade er mørkegrønne på oversiden og sølvhvide
på undersiden. De små filtrede kurve er samlet i store, topformede stande. Grå bynke har rødbrune eller bleggule blomster, der sidder i små kurve. Den blomster i juli-september og har en fin aromatisk duft. | | Fremgangsmåde De små friske blomster afraspes, skylles i et dørslag og tørres på en avis eller lignende i ca. en time. Trækker cirka 5 døgn, og filtreres. De tørrede
blomster kan tørres og gemmes til senere brug. | | Folkemedicinsk brug Planten er blevet anvendt mod maveonder og nervesmerter. | Gul snerre - Jomfru Marias sengehalm - Mælkeløbeurt - Vor Frues sengehalm | Galium vérum)
Gul snerre er en 10-60 cm høj plante med oftest 8-tallige kranse af smalle blade med tilbagerullet rand. Den har små gule blomster, som er samlet i duske i plantens
tætblomstrende top. På afstand minder en koloni af gul snerre om et gult tæppe. Planten er almindelig på tør og solåben græsklædt bund, langs vejkanter, på sandede strandmarker og i klitter. Gul snerre
udsender en krydret honningagtig duft, da den indeholder kumarin. Duften mærkes særlig lige før regn. Denne guddommelige plante blomster juni - august. Fremgangsmåde Anvend blomsterne, bedst i knopstadiet lige før
udspring. De kan tørres til senere brug men ikke fryses. Blomsterne puttes i en flaske, hvor de overhældes med snaps. Herefter trækker den i 1 - 2 døgn og ikke længere. Efter filtrering bør den fortyndes. Den vinder ved
lagring, idet dens karakteristiske smag først kommer frem efter lang tids lagring.
Folkemedicinsk brug Gul snerre er virksom mod hudlidelser samt mave og tarmkatar og som sveddrivende middel. Den har været anvendt som sårmiddel
og som virksom middel mod hugormegift og andre forgiftninger. Virker mod gigt, krampe, stendannelser i nyrerne og mildner epilepsi. Andet Gul snerre kaldes også
Jomfru Marias sengehalm, da man troede at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed. Før kristendommen regnedes blomsten for hellig og viet gudinden Freja, der er kærlighedens,
ægteskabets og hjemmets gudinde, og derfor blev blomsten lagt i sengen under fødende kvinder. Gennem tiderne er den også lagt i sengens halm eller fodende, for at fordrive lopper. Gul Snerre også været brugt til at hænge
op i stuer. Dels som pynt, da dens gule farve holder sig som evighedsblomst. Dels som duftkilde, p.g.a. dens krydrede duft. Børns skab og fant blev badet med afkog af gul snerre. Tidligere blev den anvendt til at krydre øl med. Planten indeholder
et enzym, der får mælk til at løbe sammen. Det latinske vérum betyder mælkeløbeurt. Roden er blevet brugt til at farve linned kraprødt og blomstertoppen til at farve gult og olivengrønt med.
| Guldblomme - hanehoved - volverlej
(Arnica montána) | En 20-40 cm høj plante, der har store ægformede grundblade, klæbrigt håret
stængel og store, gule blomsterkurve med tungeformede randblomster. Dens blade sidder i roset. Vokser på heder, bakker og overdrev. Den er ret almindelig i Jylland, men sjælden på øerne. Den ses ofte i klynger, da den vokser
udskudt fra samme rodstok. Den enlige gule blomster, der indeholder æsteriske olier. Den blomster juni - august. Fremgangsmåde De nyudsprungne blomster klippes af og fyldes på flaske. Inden da fjernes de grønne
bægerblade. Trækker 3-5 dage og filtreres. Udtrækket kan virke irriterende på maveslimhinden, hvilket skyldes plantens fine behåring, men det undgås ved omhyggelig filtrering af essensen. Lagres og fortyndes. Blomsterne
kan tørres. Folkemedicinsk brug Denne giftige plante har været anvendt som elskovmiddel og været brugt mod sygdomme som feber, blodflod og gigt. Planten har ry som fosterfordrivelsesmiddel, men indtaget i større
mængder er den livsfarlig. | | Andet Volverlej indeholder arnicin. og sælges på apoteker som arnikatinktur, der bruges mod hævelser fra stød og slag.
Den har været brugt i øl. I Jylland planten i tørret tilstand været brugt som snus , men franske hyrder har anvendt bladene til tobak. Man har haft tiltro til dens virkning som frugtbarhedsmiddel. I Jylland har man givet køerne
blomsten kort før de skulle bedækkes af tyren. I Himmerland overrakte ungersvendene den udvalgte pige en volverlej. Det bandt, hvis den blev modtaget. Rejnfan - guldknap - ormekrudt - rønfer - regnfang
(Tanacétum vulgáre) | | Rejnfan
er en rank, krydret duftende, 50-100 cm høj plante med fjersnitdelte blade og en tæt halvskærm af gule, knaplignende blomsterkurve uden udstående randblomster. Den er almindelig langs vejkanter og marskel og på bakkeskrænter.
Den ses tit i tætte klynger, opvokset fra en forgrenet rodstok, hvorfra den breder sig. Rejnfan blomstrer juli-september. | | Fremgangsmåde Anvend de friske gule blomster eller bladene.
Blomsterne høstes fra juli til september, men kun de nyudsprungne kan bruges. Bladene skal plukkes inden blomsterne springer ud. Blomster eller blade kommes i en falske efter et par dages tørring. Trækker 1-3 dage, hvorefter essensen filtreres
fra. Den vinder meget ved lagring. Den har en grøngulig farve, som senere ændrer sig til brun. Smagen er meget skarp, hvilket skyldes indholdet af bitterstoffet tanacetin. Den indeholder desuden æteriske olie. | | Folkemedicinsk brug Rejnfan har været anvendt i i mange lande, særlig som ormedrivende middel (deraf betegnelsen ormekrudt). Også mod trolddom og djævlebesværgelser samt som elskovsmiddel var rejnfan
god. Den sikrede desuden mod lynnedslag og forrådnelse. Når blomsterne blev kogt i sødmælk var den god mod kighoste. I sengehalm er den god mod lopper og blandet i hakkelsen mod kværke hos heste. Den kunne fordrive fluer, væggelus
og lopper, og blev den lagt mellem klæderne mod møl. Rejnfan har fået tilnavnet "herba immortalis" - den udødelige urt - da man indgned lig med den, så de ikke blev fortæret af orm. Bladene var en anden art af rejnfan
blev anvendt til balsamering. | | Andet Rejnfan egner sig derudover til farvning af garn | Gyldenris (Solidágo virgáurea) | | En 10-80 cm høj plante med aflange blade
og en endestillet top af små, guldgule blomsterkurve. Den er almindelig på hedebakker, andre tørre skrænter og i krat - især i Jylland. Blomster juni-oktober. | | Fremgangsmåde
Anvend blomsterne, som trækker 3-4 dage, hvorefter den filtreres. | | Folkemedicinsk brug Gyldenris er på grund af sit indhold af saponiner blevet brugt som blodrensende og urindrivende
middel. Virksom mod nyre- og blærelidelser. | | Andet Udtræk af de friske eller tørrede stilke bruges som plantefarve | Havtorn - hvidtorn - klintepil - sandtidse (Hippóphae rhamnoídes) | | Havtorn er en 2 - 4 meter høj, rigt grenet, tornet busk. Den har smalle, på undersiden sølvglinsende blade og nærmest orange frugter. Hanbusken er uden bær, mens hunbusken i september, når frugterne modnes,
er dekorativ med dens store klynger af orangerøde bær. Om efteråret er den tæt besat med orangerøde bær, der brister hvis man prøver at plukke dem. Vokser på skråninger, klitter, langs veje især
i Nordvestjyllands klitter og Møns Klint. Hist og her på strandskrænter. Den dyrkes også som prydbusk i mange haver. De små gulbrune blomster kommer frem før løvspring (maj - juni). | | Fremgangsmåde Anvend de gule modne bær. Det er lettest at klippe grenenden af for siden at hygge sige hjemme med brodersaksen. et syltetøjsglas fyldes med 33-50% med bær og fyldes med vodka eller snaps.
Bærrene kan fryses til senere brug. Trækketid er minimum 2 måneder. Da den har en tilbøjelighed til at gelere, skal glasset rystes engang i mellem, hvorefter den filtreres. Hvis der dannes bundfald skal der filtreres igen. Den vinder
ved lagring (5 år) | | Andet Havtornens bær kan også anvendes til fremstilling af syltetøj Jomfru Marias nøgleknippe
- Kodriver - hulkravet kodriver (Primula veris) Flerårig10- 20 cm høj urte. Rossetstillede, trompetagtige, gule rynkede blade. De gule kronblade er sammenvoksede og blomsterne sidder på en enlig eller ganske få
stilke. Vokser i muldede skovbund og i grøftekanter. Ses også tit i folks haver. Årstiden er maj - juni. Fremgangsmåde Blomsterne De grønne blade fjernes
og de gule blomster puttes i en flaske og overhældes med snaps og trækker i 2-4 døgn. Filtreres og fortyndes efter smag. Historie Kodriver kaldtes i katolsk tid for "Sct. Peters nøgler"
eller "Himmerigets nøgler". Den hører til de vildtvoksende planter, som blev hentet ind i klosterhaverne. Folkemedicinsk brug Kodriver har haft megen anvendelse som lægeplante i folkemedicinen.
Den har været brugt mod melankoli, hovedpine og podagra (urinsyregift - det som Kaptajn Vom fra Knold og Tot lider af - fremkaldes af vellevned og bl.a. rødvin).
| Rævling - krækling - krækkebær - sortebær (Émtrum nígrum) | | En lav stedsegrøn dværgbusk med nedliggende grene, tæt samlede nåleformede blade. Den har små uanselige, røde blomster, der sidder i bladhjørnerne og sorte frugter. Blomsterne er enkønnede,
og han- og hunblomsterne findes på forskellige planter. Vokser på heder, mellem klitter og i lyngmoser. Almindelig i Jylland og sjældnere på øerne. Rævling blomster i April.. | | Fremgangsmåde
Rævlingens bær plukkes når de er modne omkring juli. Herefter skylles de godt og tørrer i ca 1 døgn. Derefter sættes 1 - 2 deciliter bær på flaske og overhældes med cal 70 cl snaps eller vodka og trækker
ca. 3 måneder. Hvis bærrene er tørre, små og runkne kan man mase dem i en morter, så saft og smag trækkes ud. Hvis man gør det skal trækketiden være kortere. Smagen er vidunderlig: sød, krydret
og kraftig. Farven svinger fra dyb rød over brun til nærmest sort. Blomsterne kan også anvendes når de er fremme i april.t | | Folkemedicinsk brug Rævling er kendt som
urindrivende middel. | | Andet Betegelsen "rævling" har intet med ræv at gøre, men står antageligt i forbindelse med det tyske "Rebe" i betydningen ranke men henblik på
de nedliggende grene. Betegnelsen krækling må opfattes som omdannelse af "kragelyng". Skovmærke - bukkar - mysicke (Asperula odorata) Flerårig plante 10-30 cm høj plante,
som kendes på de 8 kransstillede blade og de små hvide blomster i toppen. Den findes i skoven i tætte grupper og blomstrer når anemonen sætter frø. Afhængig af fremgangsmåden er den bedst i midten / slutningen
af maj måned. Fremgangsmåde Blomsterne De hvide blomster puttes i en flaske og overhældes med snaps og trækker i 1-2 døgn. Filtreres og fortyndes efter
smag. Topskuddene De friske topskud fyldes på flaske og dækkes med snaps i et døgn. Filtreres og fortyndes efter smag Tørrede
skovmærker Hvis man trækker på tørrede skovmærker får brændevinen en meget stærk sødlig smag. Tørrede brune (og velduftende) skovmærker trækker ca 14 dage. Derved fremkommer
en brændevin med en meget sødlig smag Folkemedicinsk brug Skovmærke har været brugt som lægeplante for hjerte og lever. For barslende kvinder bandtes skovmærke under
fødderne for at fremme fødslen. Til fodbad blev udtræk fra skovmærke brugt mod træthed i fødderne Anden anvendelse Har man været uheldig med en hjemmelavet
vin - eller købt en dårlig og meget sur hvidvin - kan man med fordel fylde på med skovmærke. Tidlige bandtes unge skovmærkeskud sammen til kranse og hængt op under loftsbjælkerne for vellugtens skyld. De kunne også
gemmes i kister og skuffer som middel mod møl m.m. | Slåen er en tætgrenet, tornet busk med massser af små, hvide blomster, der kommer frem før løvspring. Bladene er lancetformede
med fint takket rand. Stenfrugterne, som vi er interesserede i, er blåsorte med besk, sammensnerpende smag. Slåen er almindelig i krat og hegn. Blomstrer maj, mens bærrene plukkes i oktober | Fremgangsmåde | | Anvend de runde glatte bær. Pluk bærrene efter de første frostdage, idet frosten omdanner
den sure smag til det mere sødlige. Bærrene trækker et par måneder, hvorefter væsken sies fra og henstilles til lagring i ca 1 uge. Herefter hældes essensen på en ny falske til lagring - gerne op til et år.
Når alkoholen er hældt fra bærrene, klemmes stenene ud af de fugtige bær. Stenene knækkes med en nøddeknækker, efterbehandles i en morter, og derefter trækker den i alkohol i ca 2 måneder. Herefter fremkommer
en klar, farveløs drik med en duft af mandel. | Folkemedicinsk brug | | Både veddet, bladene, blosmterne
og bærrene har fundet anvendelse i naturmedicinen som middel mod bl.a. hals-, urinvejs-, mave-tarmlidelse og urenhud. Saften af slåenbær blandet op mod øl skulle være godt mod mavebesvær. Blomsterne udtrukket i varm øl
blev brugt som afføringsmiddel for børn. Spansk kørvel - Sødskærm |
| (Myrrhis odorata) | | En blødhåret og sødduftende 50 - 100 cm høj plante, der minder
om Vild Kørvel. Den kendes ved sine op til 2 cm lange, glinsende sortbrune frugter. Spansk Kørvel Findes ofte omkring beboede steder, i skovbryn og hegn. Planten er forvildet fra tidligere dyrkning som køkkenurt. Blomstrer juni-juli |
Fremgangsmåde | | Anvend hele planten. Grønt og blomster trækker 1-3
dage. Frø og rødder trækker 14 dage eller mere. Ved frugter bruges de lancetformede frugter, som knap er modne. En kvart deciliter frugter passer rimeligt til en flaske snaps og trækker 2-3 døgn. |
Historie | | Planten var oprindeligt vildtvoksende i Mellemeuropas bjergegne. Den blev indført til klosterhaverne, hvor den blev brugt som suppe-
og krydderurt | Agertidsel er en 50-100 cm høj plante med fjerlappede, tornet-tandede blade og en stor, udbredt top af kurve med rødlilla blomster. Agertidslen er en almindelig udkrudtsplante,
som findes på marker , strandbredder og i haver. Denne meterhøje plante blomstrer i juli og august. | Fremgangsmåde
| | De nyudsprungne blomsterne plukkes, renses og trækker i ca 5 dage. Almindelig røllike - Soldaterurt - Tømmermandsurt | | (Achilléa millefólium) | | Flerårig plante, ca. 15-60 cm høj plante med meget findelte blade og et tæt halvskærm af ganske små kurveblomster med hvide (sjældnere lyserøde) randblomster og gule skiveblomster.
Rølliken er meget almindelig og blomstrer juli-september. | Fremgangsmåde | | Brug kun de nyudsprungne
blomster et par uger efter at de er sprunget ud. Blomsterne tørrer i ca 5 dage. Der skal bruges ca 1 deciliter til en flaske speritus. Trækketiden er ca 2-3 dage. Kan drikkes frisk og har så en liflig og sødlig honningsmag.
Rølliken kan med fordel lagres (ca. 14 dage) og opnår en kraftig, bitteragtig smag. | Folkemedicinsk brug | | Røllike
har været meget anvendt som lægeplante både i Europa og Asien. Røllike er blevet brugt til sårbehandling. I Frankrig blev planten kaldt for tømmermandsurt, fordi særlig tømrermændene benyttede den, når
de huggede eller skar sig. Planten er også blevet brugt som middel mod diarre, appetitløshed, hoste og mavekrampe. Det er røllikens indhold af æterisk olie og achillein, som giver den medicinske værdi. Som troldumsurt blev den
brugt ved djævleuddrivelse. Tørstetræ | | (Rhamnus 'frangula)
| | Tørstetræet er en busk af vrietornfamilien. Den har spredte helrandede eeliptiske blade, med uanseelige hvidgrønne blomster og røde
(ved modning sorte) stenfrugter. Det er disse bær vi er interesserede i. Tørstetræet vokser i krat og på fugtig bund og blomstrer i juni. De små sorte bær kan plukkes i august-september. |
Fremgangsmåde | | Anvend de små sorte bær og lad dem trække 8-14 dage. dem i et glas hvor
de dækkes med alkohol. Lad valnødderne trække i mindst 2 måneder. Når den siede essens er fyldt på flaske, bør den lagres. |
Folkemedicinsk brug | | Træets bark giver , indtaget i frisk tilstand, voldsomme opkastninger, mens den tørrede og lagrede bark er et virksomt og ret mildt afføringsmiddel.. | Valnødde træet har stenfrugter med grønt senere brundt stærkt farvende frugtkød. De er de umodne frugter, som anvendes. | Fremgangsmåde | | Del de grønne nødder, fyld dem i et glas hvor de dækkes med alkohol. Lad valnødderne trække i mindst 2 måneder.
Når den siede essens er fyldt på flaske, bør den lagres. | Folkemedicinsk brug | | Såvel blade som
frugter finder vid anvendelse i folkemedicinen. Bladudtræk anvendes mod hududslet og øjenbetændelse. Valnøddeolie mod eksem, saft fra valnødderoden anvendes mod tandpine. Tidligere har man anvendt de umodne valnødder
og valnøddeblade til at farve tøj brunt. Martsviol (Viola odorata) Marts-Violen er en 5-10 cm høj vellugttende blå plante. Deb har vidt krybende
udløbere og rosetter af rundagtige grundblade, i hvis hjørne de næsebo-venlige blåviolette blomster sidder på stilken. Vokser almindelig spredt men dyrkes også i haver. Årstiden er april-maj Fremgangsmåde
Lad blomsterne med bægerblade trække i snaps 2-5 dage. Filtrerer udtrækket og fortynd efter smag | | |
| | | | | | |
| | | | | | | |
| | | | |
| | | |