Snapsens historie i grove træk

Snapsens historie

Snapsens historie i grove træk

Drømmen om det evige liv og brændevinens historie er tæt beslægtede. Demokrit mente, at alting udsprang af fire bestanddele: jord, ild, vand og luft. Senere søgte man efter den femte dimension, og det er i denne femte dimension, at det evige liv befandt sig.

Kineserne kunne destillere ca. 2000 år før vores tidsregning. Aristoteles (300 før vores tidsregning) bemærkede, at ilden blussede op, når man kastede vin på offerbålet. Han fangede også at væsker, som fordampes og fortættes igen ændrer karakter og får ny smag.

Araberne bragte ægyptisk og orientalsk videnskab med sig, da de i 700-tallet erobrede Spanien og Syditalien. Muslimernes viden om matematik, astronomi, kemi og medicin gik ind i undervisningen ved europæiske universiteter. Alkohol er et arabisk ord - som alembik (destillerhjelm) og eliksir (oprindelig de vises sted), senere betegnelsen på en lægende væske.

Langt senere mente man, at hvis man kunne finde universal midlet over alle universal midler, så kunne man også lave guld ud af bly. Alkymisterne var på banen, og i det er i deres forsøg på at lave jord om til guld, at snapsens oprindelse findes. Snapsens historie hænger tæt sammen med det umættelige begær efter rigdom og den (religiøse?) længsel efter et evigt liv.

Tanken om en universalmedicin, der kan kurere alle sygdomme og give udødelighed er en gammeldrøm, som alkymisterne længe har gået efter. Alkymisterne opnåede en anseelig biindtægt ved at faldbyde livseleksirer, som man påstod var livsforlængende.

Hvis man ikke kan forlænge livet kan man i det mindste få det bedste ud af det, mens man lever. En af måderne til at gøre dette er et lykkeligt elskovsliv, og her melder en anden drøm sig: At fremstille en elskovsdrik (afrodisiakum), der optænder et ubetvingeligt begær til dig hos den der drikker den.

I folkemedicinen er der mange af den slags opskrifter. De indeholder nogle utilgængelige ingredienser såsom svalehjerter og flagermusblod, eller også skal de tilberedes på en ret besynderlig måde. Der er en meget klar linie til overtro, mystik og overnaturlige åbenbaringer. Sidstnævnte nogen, der ofte virker genkendeligt, når man møder andre mennesker, der modsat en selv, befinder sig i en alkoholisk salighed.

Alkymisterne mente, at man med alkohol kunne livet forlænges, måske i det uendelige, og med alkohol kunne guld udvides af simple metaller, så de udødelige kunne leve uden pengesorger Mange kirkefædre mente, at det var Gudsbespottende, at ville omdanne et stof til et andet. Men munkene og lægbrødre rundt omkring i klostrene brændte vin under fromme bønner. krydrede brændevinen med mange af de forunderlige urter og planter som fandtes i klosterhaverne. Brændevinen spredte lægedom og fryd viden om.

Hvad er brændevin?

Akvavit var tidligere en fællesbetegnelse for spritdestillater. Når man omdanner cellulose, korn-, kartoffel- og andre former for stivelse til sukker med efterfølgende gæring og destillering laves whisky, gin, genever, vodka, akvavit, snaps etc. Det er alt sammen guddommelige væsker.

I 1682 fandt Bocher ud af en metode til at lave brændevin på kartofler. I det følgende beskrives snapsens, brændevinens og akvavittens historie under et. Akvavit er en brændevin og er oftest fremstillet af korn eller kartofler.

Ved gæring udvikler disse fortrinlige råstoffer alkohol, der afdestilleres. Alkoholvolumen befinder sig som regel på 40-46%. Ordet "Akvavit" forklares ofte som nedstammende det latinske aqua vitae (livets vand). Men ordet kan også henføres til det latinske vitis (vinstok). Oprindelige kunne man kun brænde (destillere) i lav styrke og beklageligvis for vores forfædre var den fremstillede alkohol ret uren.

I 1750 indretter Möllinger det første kartoffelbrænderi i Monsheim. Denne alkohol blev dengang udelukkende anvendt til gedigen drikkebrug eller som medicin. Fremskridtet har bevirket at den moderne brænding fremstiller spiritus med høj styrke. Fremstilling af alkoholiske destillater er relateret til udviklingen af destillationsprocessen. Man kender til destillationsudstyr fra den klassiske oldtid. Ingen kender det nøjagtige tidspunkt for brændevinens indtog i Danmark, men man regner med, at det skete for ca. 600 år siden.

I starten blev brændevinen betragtet som medicin forstået i ordets bredeste forstand. Det var et universelt middel som ved udvortes brug rensede huden, forhindrede og bekæmpede betændelse m.m. Ved indvortes brug kunne brændevinen fordrive djævelen, modvirke depressioner, modvirke mavepine og meget mere.

Apotekerne og munkene var de første, der importerede og videre solgte brændevin herhjemme og angiveligt også de første, der brændte. Det var en ganske indgivende forretning. For selvom brændevinen havde gode medicinske virkninger, så kunne almindelig raske mennesker også have gavn og nydelse af snapsen.

Af forskellige årsager gled apotekernes og munkenes fælles kendskab til at brænde brændevin dem af hænde. (kloster, apotekerne, købmænd og fyrster) Gæringsprocessen var i forvejen kendt og det var relativt simpelt, at fremstille og bruge brændevinstøjet til fremstillingen af den populære drik.

I 1930'erne anvendtes begrebet brændevinshandel: "Ret til at handle med Brændevin i Byerne enhver Handlende, der faar paategning på sit Næringsbevis herom. Paa landet skal der erhverves et særligt Næringsbrev i Henhold til Reglerne i Beværterloven af 29. Marts 1924, §27 (..) Paa Landet gælder yderligere den Begrænsning, at Sogneraadets Samtykke til Optagelse af saadan Handel kræves, samt at Tilladelse kun gives for 8 Aar ad gangen".

Efter hånden havde nærmest alle sogne et eller flere sæt brændevinstøj. Mange kroer og større købmandsgårde brændte til såvel eget forbrug som til videre salg. Brændevinen var på det tidspunkt stadig så ny, at fremstillingen var fri næring. Kvaliteten var af en helt anden standard end den vi kender i dag.

Man havde et problem med smagen, og havde derfor brug for tilsætningsstoffer til snapsen. Og det var ganske nærliggende at anvende de metoder, man kendte til i forvejen: Fra planter, urter og hvad der nu ellers var ved hånden. Sprit har den geniale egenskab, at det er særdeles godt til at udtrække smagsstoffer og olier fra planter. Puf, så havde man lanceret begrebet "kryddersnapsen".

Da man i forvejen kendte en del til planter og krydderier blev snapsen tillagt helbredende og mystiske virkninger, og derfor blev der virkelig lanceret fantasifulde recepter alt afhængig af, hvilket samfundslag snapsedrikkeren tilhørte.

Brændevin i Norden ca 1550

Den første skriftlige hjemlig kilder, som giver en opskrift på rigtig krydret brændevin er fra 1557 (kilde: 4, side 15). Brændevinen var i 1550'erne ikke blevet et nydelsesmiddel for enhver. Ved hoffet vandt brændevinen hurtigt indpas. Efter sigende drak Frederik II sig ihjel. Hans søn, Christian IV drak endnu tættere, men opnåde den dengang høje alder af 71 år.

I 1633 udgiver præsten Niels Mikkelsen Aalborg sin "Lægeboog". På det tidspunkt var brændevinen i langt højere grad en i 1650 blevet hver mands eje, idet brændevinen indgår som en naturlig ingrediens i lægemidler - og endda ofte er brændevinen selveste lægemidlet.

Tyske og ungarske minearbejdere var de første, der vænnede sig til et stort forbrug af brændevin, som værn mod fugt og kulde, og derved skabte en næringsvej for de venetianske købmænd.

Op til det 14 århundrede var apotekerne nært knyttet til lokale bystyrer eller universiteter, men fra da af bliver de efterhånden private forretninger og laboratorier. Et stigende antal vinproducenter og kroværter begynder nu at producere brændevin, selvom klostre og apoteker stadig ved slutningen af det 16. århundrede er hovedproducenter af likører og alkoholiske planteudtræk (tinkturer).

Mange klostres urtehaver var fødested for specialiserede likører som Chartreuse og Benedictine. Læger forsøgte at bekæmpe epidemier som "den sorte død" 1347-51 ved at ordinere stærke alkoholiske drikke. Smagen slog an: Gin og likører blev alvorlige konkurrenter til øl og vin. Den tidlige alkoholproduktion skete udelukkende fra vin, men i det 14. århundrede blev alkoholproduktionen fra gærede kornsorter også prøvet. Det blev af betydning for de ølproducerende lande, som ellers var nødt til at importere vin til brændevinsfremstilling.

Selv om visse skandinaviske lande prøvede at forbyde fremstillingen af kornbrændevin, lykkedes det dem ikke at stoppe væksten af en blomstrende industri, der tilmed blev båret oppe af vinens høje pris. Alkohol blev benyttet meget af læger og apotekere, og det øgede presset på myndighederne, hvis love stort set blev ignoreret.

I slutningen af 15. århundrede var brændevinsdrikning så udbredt at flere bystyrer udsteder løbesedler mod snapsedjævlen. f.eks. Nürnberg 1493: 'Da praktisk taget alle nu er blevet vant til at drikke aqua vita .. skal man huske hvor langt man skal gå og lære at drikke så meget man kan som en gentleman'

Det var i middelalderen meget almindelig, at præsten slog kors og bad en bøn over kedlen og hatten, så brændevinsbrændingen måtte lykkes til velsignelse for borgerne. Det var jo ikke billigt at brænde korn.

Mens 30-års krigen stod på bredte brændevinen sig til Europas fjernes kroge af de tropper, der huserede overalt for at stjæle og plyndre til dagen og vejen og fremtiden.
Fra 1235 kendes en recept på brænding. Den anbefaler syv gange gentaget destillation. Brændevinen var anvendelig først i kosmetikfremstillingen, så i videnskaben, hvor det gjaldt om at finde det femte element (quinta essentia). Man havde siden Demokrit opereret med jord, vand, ild og luft. Det femte element (livets eliksir eller de vises sten) blev ikke fundet. Det blev heller ikke muligt at lave guld af en almindelig sten.

Men brændevinen viste sig særdeles anvendelig ved krudtfremstilling. Hvis man anvender alkohol i stedet for vand bindes sortkrudtet bedre og er lettere antændelig.

Samtidig virker alkohol kvikkende (i hvert fald for en tid) og lindrende. Lægerne var en overgang besatte af ideen om, at der i naturen fandtes lægemidler mod alle sygdomme. Det ligner naturens indre logik, at den gode Gud har indrettet verden således. Sygdom er en slags unatur, der kan helbredes af naturens egne kræfter. Det gjaldt blot om at finde de rigtige midler. Lærde medicinere menter, at også form og farver betød noget. F. eks var den røde frø og blomster gode mod blodsygdomme, gule bær og blomster og rødder mod gulsot og lever og galdeskader, hjerteformede blade og frugter lindrede hjertebesvær.

Ligesom kvinden kendes på formerne, kendes også lægemidlerne på deres form. Ligesom Gud har skabt midler mod dem. De findes i naturen, thi verden er et apotek, og Gud er apotekeren" (Paracélsus). Brændevinens naturlige kraft øgedes af det, den krydredes med.

Alkoholens videre historie og udbredelse, men en sociale slagside og den sociale armod, som desværre ofte følger med er en helt anden historie...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.07 | 19:35

Hej Pernille, Jeg må være dig svar skyldihæ, det skal nok være nofle af de krydderurter som vokser lokalt og så honning, det er mit bud. Hilsen Jørgen

...
16.07 | 16:29

Kan du ikke sælge en bjesken eller komme med en opskrift , der minder om bindeballe bjesken?

...
29.11 | 22:06

Hej igen.
Har du en e-mail adresse jeg kan
Skrive til?
Du må meget gerne skrive til mig
På min e-mail Ang mit første spørgsmål til dig.
Thomas

...
29.11 | 22:03

Hej
imponerende samling.
Jeg kan slet ikke vælge hvilken en jeg skal lave
Hvilken 3 opskrifter syntes du bedst om??
Så kan jeg vælge imellem dem?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE